Der var engang en lille magi. Den boede hos en stor familie som ikke havde mange penge, men dog ikke behøvede at gå barfodede rundt ved juletid for at sælge svovlstikker.
Den lille magi havde det godt hos sin familie, men kunne nogle gang føle sig lidt ensom. For det var begyndt at høre til sjældenhederne at magier sådan fandtes frit fremme, efter der var blevet bred enighed om at julemanden ikke findes, og at rigtige eventyr er upassende for børn.
For det var en tid hvor der ikke var mange prinsesser og halve kongeriger at drømme om, og desuden var det også blevet politisk ukorrekt at indrømme over for børn at man kan skyde krager, endsige putte dem i lommen.
Hver gang den lille magi var med ude og gå en tur kiggede den efter andre magier. Hos frisøren, når mor fik lavet lyse striber og drømte en verden hvor mænd ville bemærke den slags. I Brugsen, hvor børnene drømte om alt det slik de ville spise hvis de måtte. I bussen, hvor teenagedatteren sendte skjulte blikke til ham fra 3. G.
Men den lille magi så aldrig andre magier. Indtil en helt særlig dag, hvor den var med i cirkus, og mødte en stor magi.
Den lille magi kiggede benovet på den store magi, som smilede venligt, mens den havde meget travlt med at være magisk. Efter et stykke tid kunne den lille magi ikke lade være med at sige noget længere.
“Emm god dag, store magi,” sagde den lille magi.
“God dag, lille broder,” sagde den store magi. “Kan jeg være behjælpelig med noget?”
“Ja,” svarede den lille magi. “Hvordan bliver jeg lige så stor som dig? Jeg er så lille og ensom, men hvis jeg var stor som dig, så ville alle kunne se hvor jeg var.”
Den store magi smilede til den lille magi og sagde:
“Vi er ét, jeg er blot så stor at alle ser mig og beundrer mig. Og de lader mig være i deres hjerter, så alt for en tid bliver magisk. Men efter en tid glemmer de den dag de beundrende åbnede deres hjerter for mig, og så kan jeg ikke være hos dem mere.
Det er dig der er heldig, lille magi, for din familie husker dig og elsker dig hver dag. Hos frisøren, hvor mor drømmer om far. I Brugsen, som bliver til et slaraffenland. I bussen, som bliver et kortvarigt skue for ung kærlighed.
Vi store magier er her for at minde mennesket om at det er de små magier som tæller.”
Og med de ord var den store finale slut, og PUF, forsvandt den store magi i en røgsky.
Og den lille magi tog med sin familie hjem og har levet lykkeligt lige siden.
Speak Your Mind